REJSER 2025

Med foreningen til Irland 2. - 5. oktober 2025

Torsdag den 2. oktober lettede et fly fra Kastrup med kurs mod fire oplevelsesrige dage i hjertet af Irlands midtpunkt for opdræt, salg og væddeløb med besøg på The Irish National Stud, Coolmore, Goffs og The Curragh Racecourse. 18 medlemmer deltog.

Rejsen var arrangeret af Lotte Petersen, bestyrelsesmedlem i RCK, i samarbejde med marketing manager Alex Cairns fra ITM (Irish Thoroughbred Marketing).

På ankomstdagen stod Goffs på programmet - Irlands førende auktionshus for fuldblodsheste. Blandt de udbudte individer gik flere til Skandinavien. Efter auktionen blev vi transporteret i bus til vores fine hotel - Lawlor’s Hotel. Her var baren et populært tilholdssted.

Fredag formiddag bød på trænerbesøg hos John O’Donoghue, en stald, der tidligere har huset en af de største i væddeløbssporten - Sea The Stars. Efter frokost gik turen til Coolmore Stud med nogle af verdens fineste avlshingste. ITM var om aftenen vært for en fællesmiddag.

Lørdag stod i ”væddeløbets tegn” med besøg på The Curragh Racecourse, Irlands førende galopbane. Her fik deltagerne de bedste vilkår for at opleve løbene med egen ’Suite 9’ lige ud for mållinjen samt besøg i paddocken.

Hjemrejsedagen søndag gik først til The Irish National Stud, et statsejet stutteri, der byder på både museum, havekunst og et stort udvalg af merchandise. Rejsegruppen mødte både pensionerede steeplechasers og stutteriets store stolthed Invincible Spirit. Stutteriet rummer et interaktivt museum, hvor vi havde sjov med at købe en åring, sætte den i træning og selv deltage i løb.   

Vel hjemme igen kan vi se tilbage på en mindeværdig tur, som bød på gode og lærerige oplevelser.

Fotos: Lotte Petersen og Pia Larsen Jensen har bidraget med fotos, som også er at finde under deres profiler på Facebook, ligesom de hver især førte dagbogsnotater på Facebook.